WRO's præsident Marina Munk

I 1991 grundlagde jeg og Steve fra Brasilien WRO, ud fra princippet om "hjælp til selvhjælp". Efter at have delvis boet i Brasilien de første 5 år, og resten af tiden i junglen har jeg levet og fulgt vores projekter med egne øjne. Jeg har fulgt vores skole som vi byggede i 1996 med elever som har gået der og fået en uddannelse som de ikke i deres liv havde drømt om. Jeg har været med på alle wro`s tandlægerejser og set hvad vi har fået lov til at udføre, ændre befolkningen i junglens liv ved at tage deres tandsmerter fra dem. Jeg henviser til statistiker over WRO`s helseprojekt. Vi afsluttede træningen af lokalbefolkningen i tandudtrækning udfra WHO`s principper og bøger, med 26 uddannede. WRO har udstyret alle 26 med instrumenter og har uddelt bedøvelsesmiddel og smertestillende til dette projekt. WRO vil nu og da tilse helseprojektet som køres videre med samarbejde med de kommunale enheder i Maues kommune, den kommune som WRO har arbejdet i siden stiftelsen l. juni 1991. Maues kommune er på størrelse med Holland eller Danmark med 42.000 indbyggere. De 22.000 bor i selve byen Maues og de resterende 20.000 bor i de 5-6 store flodarme i junglen hvoraf WRO`s base hedder Paracuni. De 26 trænede i tandudtrækning er spredt ud over disse flodarme.

Jeg har nu endt min tilstedeværelse i junglen, med det er også mit liv ændret ved at jeg sikkert ikke får fast bolig noget sted på jorden mere. Inden jeg fraflyttede junglen var eleverne på vor skole kommet til punktet i deres liv at de var modne til at danne en studenterforening. Det er ifølge mig selv nok det vigtigste jeg har udrettet. Studenterforeningen vil da selv i fremtiden overtage ansvaret af WRO`s uddannelses projekt. De af WRO byggede internater til elever der kommer længere væk end skolebådene rækker. Bespisningen af disse elever som i år udgør 12 elever ud af ialt ca. 300 elever. Det ene internat beboes nu i år af lærere der i år er på 16 incl. skoledirektøren. WRO har bygget på nuværende tidspunkt 3 huse til lærefamilier. WRO`s "hospital" på vores side af floden, der hvor WRO har sin base bliver også brugt til at huse lærefamilier. Økonomi og bestyrelsen af dette nævnte vil bestyrelsen i Studenterforeningen tage sig af i samarbejde med lærene og skoledirektøren. Men uden støtte udefra kan dette ikke lade sig gøre. Derfor er min bøn til alle der læser dette. Hjælp unge mennesker i junglen til at vokse ind i det nye millenium som verdensborgere der har ligeret til undervisning som alle andre unge på jorden. Ved at give dem en mulighed til at selv få kontakt til omverden, har WRO startet computerundervisning på skolen i Paracuni som den første i junglen. Borgmesteren i kommunen har lovet adgang til Internet til næste år, 2004.

I håb om at elever og voksne vil støtte disse elever i junglen kan jeg nu fraflytte junglen for at passe mit arbejde med at hjælpe mennesker med deres udvikling, som er mit oprindelige arbejde.

Jeg vil takke alle dem som har indtil nu hjulpet og støttet WRO`s arbejde i junglen i Amazonas, og håber at alle vil fortsætte og udvide hjælpen nu da disse mennesker der har modtaget hjælpen selv skal tage hjælpen og ansvaret i deres egne hænder. WRO vil da ikke slippe junglen, jeg og andre af WRO vil i fremtiden rejse dertil mindst en gang om året for at tilse, med råd og fortsat økonomisk støtte. WRO vil til stadighed have base i Paracuni.

Som læserne ser ved denne repræsentationaf mig selv Marina Munk, født 8.4.44 i Hellerup, Danmark, er mit arbejde nu mere koncentreret om mine spirituelle opgaver med mennesker og steder rundt om på jorden, hvor der bliver mig pålagt at arbejde. Man kan altid følge rejseprogrammer, møder (seminarer) og til stadighed arbejdet med WRO i junglen i Amazonas i WRO`s Nyhedsbreve som udkommer 3-4 gange om året. Medlemsbidrag koster 200 d.kr. pr. år.

WRO virker i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

På hjerteligt gensyn et eller andet sted på kloden.

Vær med på mottoet: ALT FOR DE ANDRE.

Marina Munk.